Hjem

 

Velkommen til Greve Kunstrute

Vi er en forening af kunstnere og kunsthåndværkere, der hvert år den 1’ste weekend i maj åbner dørene til vores hjem, værksteder og atelierer. En inspirerende weekend hvor besøgende kan komme og se, hvordan vi hver især arbejder. Der er også mulighed for at tale med den enkelte kunstner og få indsigt i de forskellige arbejdsprocesser.

Bestyrelsen håber, at publikum vil bruge vores Facebookside til at holde sig orienteret om aktiviteterne i vores forening. 

De udstillende kunstnere

Se de deltagende udstillere på Greve Kunstrute under menupunktet Kunstrutens Udstillere. I løbet af januar måned blev siden opdateret, og alle udstillere i 2023 bliver nu vist. Hvis du vil se mere om den enkelte kunstner, så klik herefter på billedet. Alle foreningens kunstnere kan naturligvis kontaktes HELE året, og kontaktoplysninger samt info om de enkelte kunstnere kan findes her på hjemmesiden og i kataloget, der udgives op til kunstrutens afholdelse.

Under menupunktet Kort kan du se, hvor i Greve Kommune de enkelte deltagere på kunstruten udstiller i 2023.

Greve Kunstrute 2023

I lighed med sidste år bliver Greve Kunstrute igen i år afholdt som en forårsudstilling, og vi ser frem til mange besøgende i weekenden den 6. – 7. maj 2023.

Vi byder velkommen til en inspirerende weekend.