Om foreningen

Greve Kunstrute


Den stiftende Generalforsamling i GREVE KUNSTRUTE fandt sted den 12. oktober 2018, og Foreningen Greve Kunstrute blev stiftet efter livlig debat og under stor applaus. Under generalforsamlingen meldte omkring 20 medlemmer sig ind.

Den første Kunstrute blev afholdt i weekenden den 4. og 5. maj 2019 med 20 kunstnere fordelt rundt omkring i Greve Kommune på 14 forskellige udstillingssteder.

Greve Kunstrute er en forening af lokale kunstnere og kunsthåndværkere, der hvert år den første weekend i maj åbner dørene til respektive værksteder og atelier. Det er den lokale kunstner, der står for arrangementet i egne omgivelser.

Hjemmesiden er en præsentation af alle de kunstnere og kunsthåndværkere, der åbner dørene for dig.

Foreningen udgiver samtidig et katalog, hvor du får en lille introduktion til de forskellige deltagere. Den er til at tage med på din tur rundt på ruten. Har du ikke fået den inden arrangementet, kan du få et eksemplar hos en af deltagerne.

Du har hermed en åben invitation til at komme indenfor – til at se, hvad kunstnere og kunsthåndværkere i Greve kommune skaber i deres atelierer og på deres værksteder. Kom, og få indblik i de komplicerede kunstneriske arbejdsprocesser hos de mange udstillende kunstnere. Greve Kunstrute opfordrer alle til at takke ja til invitationen og banke på kunstens dør på den første weekend i maj, hvor arrangementet løber af stablen hvert år.